"Michael Svennevig taler med otte kulturpersonligheder om engagement og medmenneskelighed. Livskloge og jordnære samtaler til læsere, der er interesserede i andres erfaringer... blandt andre overrabbiner Bent Melchior, venligbo Mads Nygaard, skuespiller m.m. Lotte Arnsbjerg og journalist-studerende og syrisk flygtning Depp Mattock om taknemme-lighed, glæde og om hvordan livet forme sig på en anden måde end forventet. Samtalerne er omkranset af elleve digte af blandt andre Viggo Madsen og Cindy Lynn Brown..."
"Et grundlæggende humanistisk livssyn er basis for disse samtaler mellem mennesker, der tænker over verden, og hvordan de selv bidrager til den... Det fremgår hvordan, og i hvilken grad de kender hinanden, og det er godt, for tonen er meget personlig i flere af samtalerne. Vi møder interessante synsvinkler, og det bliver rent poetisk i samtalen med flygtningen Depp Mattock: "Jeg forsøger stadig at blive smittet af lykken". Digtene er meget forskellige i emne og stil, men virker som små appetitvækkere mellem samtalerne."
Christina Andersen,Bibliotekernes lektørudtalelse.
Samtaler med
Bent Melchior: "Jeg synes, at det er fantastisk at blive gammel.Om engagement og ansvar - og om at se ind i fremtiden." Læs uddrag. Kan også høres som podcast i to dele: 1. del & 2. del Mads Nygaard:"Med og uden lagkage.Om Venligboere, fobier og drømme."
Depp Mattock (Syrien): "Jeg havde aldrig troet at jeg selv skulle blive flygtning.Om at flygte, om at skrive og om at finde hjem."
Lotte Arnsbjerg:"Lyset i birkegrenene.Om manglende bremseklodser og stor poesi."
Ruban Arockiam (Indien):"Julenat i Herlev.Om medmenneskelighed, penge og følelser."
Andreas Rasmussen: "Your white skin is your dress.Om Færøerne og Bangladesh.Om at møde andre og være i øjenhøjde."
Søren Valente Ovesen: "Den Store Leder og det lille teater.Om Teatergruppen BATIDA og om at rejse ud."
Nargiz Galib Andersen (Aserbajdsjan): "Om at have mange meninger.Om sprog, farver og om at klatre i træer."
Digte af
Cindy Lynn Brown"Knurhår"
Viggo Madsen"Tiden er her endnu"
Tomas Lagermand Lundme"At være fri lyder som noget, man kun siger til heste"
Salim Abdali"København" og "Samarkand"
Niels Hav"Kvinderne i København"
Kenneth Krabat"KAFFE I" og "KAFFE III"
Aleksandar Šajin"Coffee and cigarettes"
Charlotte Strandgaard"To kvinder"
*
207 sider 248,- kr. inkl. moms og forsendelse
Se festivaltraileren:
Bogen er en selvstændig udgivelse, men er udsprunget af JA TAK, TIL KAFFE, en festival i 4 bydele i København med 50 kunstnere fra nær og fjern, fra den 11.-20 august 2017 - og udkom derfor til festivalåbningen.
Bogens samtaler har været bragt på Netavisen Sameksistens.dk som opvarmning til festivalen.
Niels Havs ”Kvinderne i København” er titeldigtet fra digtsamlingen af samme navn, der udkom i 2016 og som siden også er udkommet på persisk. Salim Abdalis digte ”København” og Samarkand” stammer fra digtsamlingen ”Stederne er tidens gravplads”, der udkom på Det Poetiske Bureaus Forlag i 2015.
Alle øvrige digte og samtaler udgives her for første gang i bogform.
Dette er 2. del af en serie, der startede med udgivelsen af ”Med og uden smykker, Samtaler & digte” i 2016 i forbindelse med festivalen af samme navn i VerdensKulturCentret på Nørrebro, hvor 55 kunstnere medvirkede.
Michael Svennevig er også dramatiker og festivalarrangør. Dette er Svennevigs 12. bogudgivelse. Samtidig udkom Svennevigs portræt-samtalebog ”Et menneske bliver først til, når det fortælles. Fire samtaler om eksistens og engagement i Stig Dalagers forfatterskab” – ligeledes på Forlaget Epigraf.