• Velkommen
  • FORVANDLING
    • FORVANDLING. Opvarmning >
      • FORVANDLING. Opvarmning. Sådan gik det!
    • FORVANDLING: 1. dag >
      • FORVANDLING: Sådan gik det 1. dag!
    • FORVANDLING: 2. dag >
      • FORVANDLING: Sådan gik det 2. dag
    • FORVANDLING: 3. dag >
      • FORVANDLING: Sådan gik det 3. dag
    • FORVANDLING: 4. dag >
      • FORVANDLING: Sådan gik det 4. dag
  • Tidligere festivaler
    • 2021 >
      • ÆG & HÅB. Opvarmning >
        • ÆG & HÅB. Opvarmning. Sådan gik det!
      • ÆG & HÅB. 1. dag >
        • ÆG & HÅB. Sådan gik det 1. dag
      • ÆG & HÅB. 2. dag >
        • ÆG & HÅB. Sådan gik det 2. dag
      • ÆG & HÅB. 3. dag >
        • ÆG & HÅB. Sådan gik det 3. dag
      • ÆG & HÅB. 4. dag >
        • ÆG & HÅB. Sådan gik det 4. dag
      • ÆG & HÅB. 5. dag >
        • ÆG & HÅB. Sådan gik det 5. dag
    • 2020 >
      • HVOR REGNBUEN ENDER. Opvarmning >
        • REGNBUEN. Opvarmning. Sådan gik det!
      • HVOR REGNBUEN ENDER. 1. dag >
        • REGNBUEN . Sådan gik det! 1. dag
      • HVOR REGNBUEN ENDER. 2. dag >
        • REGNBUEN. Sådan gik det! 2. dag
      • HVOR REGNBUEN ENDER. 3. dag >
        • REGNBUEN. Sådan gik det! 3. dag
      • HVOR REGNBUEN ENDER. 4. dag >
        • REGNBUEN. Sådan gik det! 4. dag
      • HVOR REGNBUEN ENDER. 5. dag >
        • REGNBUEN. Sådan gik det! 5. dag
    • 2019 >
      • MØD VERDEN. Program 1. dag >
        • MØD VERDEN. Se fotos fra åbningen.
        • MØD VERDEN. Program 2. dag >
          • MØD VERDEN.Se fotos fra 2. dag
        • MØD VERDEN. Program 3. dag >
          • MØD VERDEN. Se fotos fra 3. dag
          • MØD VERDEN. Se fotos fra 4. dag
        • MØD VERDEN. Program 5. dag >
          • MØD VERDEN. Se fotos fra afslutningen
    • 2018 >
      • BILLEDER AF LIV. Program 1. dag >
        • BILLEDER AF LIV. Alt om 1. dag
      • BILLEDER AF LIV. Program 2. dag >
        • BILLEDER AF LIV. ALT om 2. dag
      • BILLEDER AF LIV. Program 3. dag >
        • BILLEDER AF LIV. Alt om 3. dag
      • BILLEDER AF LIV. PROGRAM 4. dag >
        • BILLEDER AF LIV. Alt om 4. dag
      • BILLEDER AF LIV. Program 5. dag >
        • BILLEDER AF LIV. Alt om 5. dag
    • 2017 >
      • JA TAK, TIL KAFFE. program. 1. dag >
        • JA TAK. Sådan gik det. 1.dag
      • JA TAK, TIL KAFFE, PROGRAM, 2. DAG >
        • JA TAK. Sådan gik det. 2. dag
      • JA TAK, TIL KAFFE, PROGRAM, 3. DAG >
        • JA TAK. Sådan gik det, 3. dag
      • JA TAK, TIL KAFFE, PROGRAM, 4. DAG >
        • JA TAK. Sådan gik det, 4. dag
    • 2016 >
      • At finde hjem >
        • At finde hjem. Sådan gik det!
      • Med og uden smykker >
        • Med og uden smykker - FILM
        • Med og uden smykker, 1. dag >
          • Med og uden smykker, 1. dag, sådan gik det!
        • Med og uden smykker, 2. dag >
          • Med og uden smykker, 2. dag. Sådan gik det!
        • Med og uden smykker, 3. dag >
          • Med og uden smykker, 3. dag. Sådan gik det!
      • Festival-program om fortællinger & livshistorier >
        • 1. dag: Festivalåbning, 2.2.2016
        • 2. dag: Onsdag den 3.2.2016
        • 3. dag: Torsdag den 4.2.2016
        • 4. dag: Fredag den 5.2.2016
        • 5 dag: Lørdag den 6.2.2016
        • 6 dag: Søndag den 7.2.2016
        • 7. dag: Mandag den 8.2.2016
        • 8. dag: Tirsdag den 9.2.2016
        • 9. dag: Festivalafslutning den 10.2.2016
        • Festivalfilm om fortællinger & livshistorier
        • Festival-Nytårstaffel
    • 2015 >
      • Hvor blev tolerancen af? 2015
    • 2014 >
      • Festivalweekend 2014
      • Teater i Træstubben 2014 >
        • Træstubben - Program >
          • Den persiske ørn
      • Gammelfestivalen 2014 >
        • Gammelfestivalen, PRoGRAM
    • 2013
    • 2012
  • BØGER
    • Bøger 2014 >
      • Bøger 2011
  • Dramatik
    • Kronologisk værkfortegnelse
  • Anmeldelser
    • Artikler
  • Podcast
  • Kontakt
  • Forlaget Epigraf
  • Livets gang i HF Prøvekluden
    • Alt var kun en drøm
    • Punkterblomst
    • Helvedes Fristelser
    • Hvor ligger paradis
    • Bag de blå bjerge
    • Det sidste suk
    • Og freden kom
    • Persiske ørne
    • Giv mig liv >
      • Drømme og visioner
      • 117 stemmer
      • Ørkendrømme
      • I forlængelse af koens horn
      • Teater i Træstubben
      • Lyspletter
  • Billeder af liv
    • Svanevinger
    • Mine meningers dumdristighed
  • Memoria
  • Med og uden smykker
    • Ude på kanten
  • Ja tak, til kaffe
  • Et menneske bliver først til, når det fortælles
  • Gammelbogen II
  • Hvor ligger paradis?
  • Om forlaget
  • Ny side
  Michael Svennevig

Festivalweekend. Program:
Lørdag den 9. august 2014.

Træstubben, Vesterbro Naturværksted, Saxoparken, kl. 10-15:
SKULPTURVÆRKSTED: Gammelt rustent jern og træ får nyt liv, når naturvejleder Lis Vallentin og billedkunster Alice Maud Guldbrandsen laver skulpturer sammen. Dem kan man opleve i og omkring Vesterbro Naturværksted. Det er ment som inspiration til selv at gå i gang. Så kom og lad fantasien råde og oplev hvad der sker, når gammelt jern og træ bliver sat sammen, og bliver til figurer. For både børn og voksne. 

Gårdhaven ved Apostelkirken, Saxogade 13, 1662 København V., kl. 15.30-16:
UDENDØRSJAZZ: Bøttern Frølund Duo udsprang af en tilfældig samtale efter en yogatime for musikere. Fælles for dem er  især interessen for den amerikanske sangskat, og desuden at de begge er uddannet i udlandet. Bøttern Frølund Duos intuitive sammenspil er et frisk bud på kvindelig jazz anno 2014. Louise Bøttern (vokal) er på vej i studiet til indspilning af sin debut-cd, med release til foråret. Deres festivaloptræden vil primært bestå af materiale fra det kommende album, hvor også Catrine Frølund (piano) medvirker.


Gårdhaven ved Apostelkirken, Saxogade 13, 1662 København V., kl. 16-17:
FOTOUDSTILLING. Fernisering på den kurdiske digter Alan Parys billledserie "15 år - ude på kanten". Alan Pary kom til Danmark for 15 år siden og udstiller 15 fotos. Motiverne har han hentet i naturvejleder Lis Vallentins have i H/F Prøvestenen ved Nokken. Med sine drømmende nærbilleder fanger han detaljer som man sjældent ser. Det er en billedfortælling om drømme og længsler - om forfald og rustent jern i grønne omgivelser. Se billerne i billedfrisen øverst på siden her.

BOGUDGIVELSE. Alan Pary er én ud af 8 kunstnere, der er med i "Ude på kanten, portrætsamtaler om at turde", samtidig illustrerer hans foto fra udstillingen bogen, der udkommer på dagen. I bogen medvirker desuden Henning Carlsen, Kirsten Thorup, Malene Fenger-Grøndahl, Charlotte Strandgaard, Stig Dalager, Tor Eystein Øverås og Hanne Marie Svendsen. Den er skrevet af Michael Svennevig og udkommer på Forlaget Epigraf.

FÆLLESSPISNING, kl. 17.30-18.30. Bombay-gryde. Krydret grønsagsret med ris til. 25,- kr.

AFTENARRANGEMENT i Apostelkirken, kl. 19.21.30:
Forfatteren Rubén Palma (Chile) udgav sidste år romanen ”Jens” (Hjulet, 2013). Det er en underligt fascinerende roman. Den starter i næsten hypnotisk indadvendt snegletempo, indtil den eksploderer med så stor voldsomhed at man som læser taber vejret. Den handler om sorg, ensomhed, om tilknytning, men også om integration og de billeder vi har af hinanden. Men mest handler den måske om at være menneske helt ude på kanten af samfundet.

Kan man spille på luften? Thulla har kastet sin kærlighed på verdens første elektroniske instrument, THEREMINEN, opfundet af den sovjetiske radiograf og cellist Leon Theremin, i 1919. Fordi man spiller på luften! Med loop-pedal, theremin og sin egen stemme griber Thulla øjeblikket og danser med de vibrationer, der er i æteren og det omgivende rum. 

Forfatterinden Taiba Sohaila (Afghanistan) har skrevet digte, børnebøger og bøger om historie og om mennesker, alt sammen på farsi eller dari som er den afghanske dialekt af persisk. Hun kom til Danmark med sin familie i 2000. Med bogen ”Silkevejen. En rejse til Afghanistan gennem Silkevejen”(2011, Ravnerock) debuterede hun på dansk. I den rigt farveillustrerede bog beretter hun om landets årtusindegamle historie.

Skuespilleren Poul Parsberg læser to digte af Taiba Sohaila og et uddrag af Pia Sigmunds børnebog ”Feride og Erdogan fra Tyrkiet til Køge”, en bog der også indeholder et afsnit, der tager udgangspunkt i Taiba Sohailas families flugthistorie fra Afghanistan til Danmark.  Poul læser også Malene Fenger-Grøndahls tekst om den torterede iranske Sufi, der indgår i ”Ude på kanten, portætsamtaler om at turde”. Poul har været fast med i Teatergruppen Fair Play i årene 1979-94.

”Persiske ørne” (Epigraf, 2014) er en dokumentarisk roman om opvækst og revolution. Det er Sam Niks fortælling om hans opvækst og begivenhederne, der ledte frem til flugten fra Iran, der er bearbejdet til roman af Michael Svennevig. Det er en fortælling, der giver indblik i livet i skyggen af den religiøse revolution i Iran i 1979, og om hvad der senere skete. Oplevet indefra - og set med et barns øjne. Udkommer på dagen og i den anledning medvirker skuespilleren Hilal Lamaa (Libanon) med uddrag fra monologen ”Den persiske ørn” baseret på romanen og instruktøren Ditte Maria le-Fevre fortæller om arbejdet med monologen, der får premiere i Vesterbro Naturværksted den 31.8.2014 som del af Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund.

Fotograf Kristian Sæderup fortæller om at fotografere: ”At fotografere et andet menneske er at møde et andet menneske. Det er en stærk og krævende opgave; en linedans udi empati, selvkontrol og mod.”  For tiden hænger 5 af hans stærke portrætfotografier på bagvæggen i Apostelkirken. De er taget i Bangladesh. Hør Kristian fortælle om billederne og rejsen i en samtale med kirkens præst, Niels Nymann Eriksen. Se billerne i billedfrisen øverst på siden her.

Journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl giver mæle til mennesker, der ellers ikke ville komme til orde. Malene har en særlig evne til at få mennesker til at åbne sig og fortælle deres historier. Det er en evne hun bruger i sit arbejde som freelancemedarbejder på P1, men også under researchen til den lange række fagbøger om mennesker og holdninger som hun har skrevet. Samme dag udkommer Michael Svennevigs ”Ude på kanten, portrætsamtaler om at turde”, hvor Malene medvirker i en samtale om at formidle andres historier og samtidig lade dem bevare retten til selv at bestemme over dem og forme dem. Det fortæller Malene mere om.

Luna Worsøe Mollerup har skabt musik til jernskulpturen i kirken og danser til. Musikken er elektronisk og kan bedst beskrives som futuristisk, hypnotisk og svævende. Hør et lille uddrag her.

Sanger og forfatter Pia Raug har fået en hel generation til at synge med på ”Hej lille drøm” og ”Regnvejrsdag i november”.     ”Det” med tekster af Inger Christensen sælger stadigvæk – her snart 35 år efter. Pia Raug trækker en lang hale af toner og poesi efter sig, men der skal ikke synges, men fortælles når hun lægger ud med at læse fra romanen ”Bristepunktet” (Forum, 2000). En roman, der springer fra fortid til nutid og videre til fremtiden. Vi skal vi tale om drømme og visioner. Om dengang og nu – og om vejen videre frem.




Søndag den 10. august 2014.

Gårdhaven ved Dansk PEN´s sekretariat, Dronningensgade 14, på Christianshavn, kl. 13-16:

Kl. 13-14:

Oversætter og visesanger Iben Hasselbalch synger og spiller egne sange og fortæller om sin oversættelse af den chilenske forfatter Roberto Bolaños sidste storværk ”2666”, udgivet posthumt i 2004 (på dansk i 2012). Hør et uddrag fra den 1.029 siders lange farverige roman. Det læses af skuespilleren Sue Hansen-Styles.

 "Når du har åben mund bliver hjertet koldt" er et citat fra monologen " I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv" baseret på Herta Müller-romanen, der udkom på dansk med 15 års forsinkelse, efter at den tysk-rumænske forfatter fik Nobels Litteraturpris i 2009. Helt exceptionelt fik Verdens Mindste Teater rettighederne til opførelsen. Hør et uddrag fra forestillingen med skuespiller Bozenna Partyka (Polen) instrueret af Ulla Koppel.

Pædagog-studerende Martin Lykke Breving var i foråret i Nepal, for at bygge en legeplads som et led i et udvekslingsprogram i forbindelse med sit studie. Det var et på én gang spændende og ganske udfordrende møde med et andet samfunds normer. For hvilke regler er der på en legeplads? Hør beretningen derfra.


Efteruddannelsesleder Kerstin Anderson (Dansk Scenekunstskole) og danser Lars Bjørn fortæller om ”Devising Project Tunis”, hvor 20 scenekunstnere fra Tunesien og Danmark i løbet af tre uger var sammen for at lave en værkstedsforestilling om identitet i oktober 2013 uden for Tunis. Én ting var hvad der på forhånd var planlagt. En anden var hvad der skete, da der udbrød nye uroligheder på årsdagen for det arabiske forår. Læs artikel.

 Kl. 14-15:

Webdesigner John Nielsen startede i musikbranchen, men så vendte vinden. Hør hans beretning.

Forfatter og fortæller Pia Sigmunds ”En engel på hver skulder”(Ravnerock, 2013) er en indsamling af historie og historier fra fem arabiske lande: Irak, Jordan, Libanon, Palæstina og Syrien. Er 3. bog i serien Historiebazaren. I de to øvrige har Pia indsamlet historie og historier fra Tyrkiet, Bosnien og Hercegovina. Derudover har Pia også skrevet en lang række bøger om børn op igennem Danmarkshistorien. Fra 1658 til 1971.

Skuespiller Hilal Lamaa (Libanon) fortæller om sit arbejde med monologen ”Den persiske ørn”, og laver et uddrag fra monologen, der er baseret på romanen ”Persiske ørne”af Sam Nik og Michael Svennevig (Epigraf, 2014), der udkommer dagen forinden. Det er Sam Niks fortælling om hans opvækst og begivenhederne, der ledte frem til flugten fra Iran, der er bearbejdet til en monolog af Michael Svennevig. Den giver indblik i livet i skyggen af den religiøse revolution i Iran i 1979, og om hvad der senere skete. Urpremiere i Ditte Maria le-Fevres instruktion i Vesterbro Naturværksted den 31.8.2014 og spiller hver dag frem til den 7.9. som del af Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund.

Forfatter Erik Møller Andersens bog ”Ngalawaen” (Shikamuu, 2012) er en på mange måder overraskende bog. Det er hverken en roman eller nogen faglitterær udgivelse - i den gængse forstand. Men mest en rejseskildring fra tropeøen Zanzibar – 6 grader syd for ækvator. Den er helt sin egen - og vældig charmerende. Erik Møller Andersen fortæller om mødet med Zanzibar.

Korlederen Louise Adrian og Exit Hans fra Fangekoret synger og spiller bl.a. "Little help" med egen tekst og musik, fra cd´en ”Fangenumre” (2008). I teksten står der: They call it "Zero tolerance "- and "Tough on Crime"/ But where the hell were help to find - when there still was time. Hør Louise og Hans fortælle om at overvinde de begrænsninger som livet byder os.

 Kl. 15-16:

Hvem skulle tro at døden kunne være så morsom? Men det er den i Margaret Edsons velskrevne skuespil ”WIT” der spillede på Bådteatret med Sue Hansen-Styles i den altdominerende hovedrolle instrueret af Peter Dupont Weiss. At engelsk er så smukt er hver gang så forbavsende, men sådan er alle Why Not Theatre Company´s forestillinger. Hør Sue Hansen-Styles lave et uddrag fra forestillingens prolog og fortælle om at lave teater på engelsk - i Danmark. Læs anmeldelse.

Forfatteren Camilla Stockmarr læser og fortæller om ”Den anden bred” (Samleren, 2014). Bogens hovedperson, Phønix, har kun få måneder tilbage at leve i og har forladt sin kone og lille datter for at rejse til Varanasi i Indien. Mødet med Varanasi virvar af pilgrimme og ligbål, spiritualitet og religion, er både knugende og forløsende.  


Skuespiller Birgitte Prins har skrevet ”En bog om fremmedsprog og dialekt på scenen” (Får 302, 2014), hvor hun dels har taget udgangspunkt i egne erfaringer og dels har talt med flere af sine kolleger om hvordan de klarer sig med deres (fremmed)sprog og dialekter. Om hvordan de bruger de sproglige udfordringer, de har mødt på scenen. Hør hendes beretning. Som afslutning fremfører Birgitte sin julepyntsklippende monolog fra Teater Får 302´s juleforestilling "Når krybben er tom" (2013) af Tomas Lagermand Lundme instrueret af Anders Lundorph.

Oversætter og visesanger Iben Hasselbalch afslutter musikalsk med en vise.

NB:

I tilfælde af dårligt vejr flyttes søndagsarrangementet til Dansk Forfatterforenings lokaler et par gader derfra, Strandgade 6.

Festivalfoto: "Outpost" af Nina Tin Rasmussen


 











Læs mere her:
Podcast
Facebook / FB-Forfatterside
LinkedIn
​Blogspot
 
YouTube
International Forfatterbiografi 
Bibliotek.dk
Litteraturpriser.dk
LibraryThing

Litteratursiden.dk
Forlaget Epigraf
Dansk Forfatterforening