Festival om fortællinger & livshistorier 2.- 10. februar 2016
9. dag: festivalafslutning, den 10. februar kl. 14.00-21.00:
Kl. 14.00-18.00:
Digter og musiker OLE BUNDGAARD skriver Haiko-digte: "I søndermarken / står en maler i regnen / og maler en sol" Sanger og skuespiller LOTTE ARNSBJERG har skrevet dette: "Så i stedet for at male skriver jeg et digt om at male… sagde elefanten og lukkede sit melankolske øje for de andre dyr som ikke turde sove…" ......Hvad kan der ikke ske, når de to sætter hinanden stævne til festivalafslutningen?
Igennem 10 bøger har forfatteren og fortælleren PIA SIGMUND og illustratoren CHARLOTTE CLANTE arbejdet sammen om at skildre børns opvækstvilkår gennem tiderne. Bøgerne bevæger sig tidsmæssigt fra Vikingetiden (år 973) og til Kalmarunionen (1397), videre til Tycho Brahes børn på Hven (1592), til Sprogø (1658), til Soelegården (1765), til Nyboder (1872), til udvandringen til Amerika (1872), til Sønderjylland (1914), 2. verdenskrig (1944) og videre op til Feride og Erdogan, der kommer fra Tyrkiet til Køge i 1971.
PIA RAUG fortæller: "Ved at skabe mine sange, har jeg skabt og omskabt mig selv, og har forandret min verden. Jeg er ikke længere den, jeg var, men hun er stadigvæk mig. Sangene blev min verden, og måske var jeg bedre til at forandre mig med dem end med alt det andet i mit liv. Sangene er min eksistens, og i dem kan en stor del af de begivenheder, som har dannet mig, aflæses kontinuerligt som gener på min sjæls DNA-strenge. De markerer forvandlingspunkterne, der hvor verden falder i to dele, et før og et efter, og er i sig selv en historie om den lange rejse mellem mormors gamle, stillestående lænestol, og mit liv som omkringrejsende sanger og fortæller. Ofte er svanerne med mig, og jeg strikker stadig brændenælder om kap med tiden." (fra sangbogen "Farver & Forvandlinger", Wilhelm Hansen 1998).
CHARLOTTE E. MUNKSGAARD fremfører Tomas Lagermand Lundmes monolog: ”Livs første historie”. Uddrag: ”Kender I det, at komme hjem til et tungt, stort, træt og mørkt hus? Jeg går ofte hele vejen udenom. Jeg lader som om, jeg ikke kender huset. Men det står der. Og det bliver stående.” Bagefter er Tomas i samtale med Michael Svennevig om den hurtige tid og de langsomme mennesker – og om de tre monologer som Tomas har skrevet til festivalen.
JEPPE BANG KHALIL KRABBE er arkitektuddannet. Men han foretrækker mennesker frem for bygninger. Han fortæller om et liv ude på kanten, og om hvorfor det for ham er umuligt ikke at træde til, organisere og hjælpe, hvor der er mest brug for det. Han slapper af under det enorme pres som han er udsat for. Jeppe har taget konsekvensen af at han ikke kan holde sig i ro. Det er den følelsesmæssige tumult, der igen kalder på ham, når han tager tilbage til Grækenland og Lesbos og tilbage til arbejdet med at hjælpe mennesker i nød. Mennesker på flugt. Han er mentalt klædt på til at klare det, og har gjort det mange gange før. Han kan klare det hele, men hverdagens trummerum knækker ham. Den er han ikke gearet til. Det er noget andet han kan og vil med sit liv. Jeppe er i samtale med Michael Svennevig.
BOZENNA PARTYKA (Polen) fremfører et uddrag fra monologen ”Bare en flygtning” af Michael Svennevig, der får urpremiere til september. Teksten er baseret på Bozenna Partykas eget liv, og tager afsæt i, da hun som 21-årig er involveret i et trafikuheld som hun kun med nød og næppe overlever. Bagefter bliver hun lagt i gips fra top til tå. Stemmer og teaterroller fra et langt aktivt liv blander sig med hendes tanker for mange år siden, mens hun ligger uden at kunne bevæge sig. Stemmer fra hendes liv passerer forbi og forsøger at skabe den sammenhæng som hun ikke selv ser.
Visesanger IBEN HASSELBALCH er også en højt værdsat oversætter. Måske er det hendes sproglige musikalitet, der gør hende til en så fin oversætter. Eller også skyldes det at hun er en så raffineret visesanger. Oplev hende i ord og toner, når hun akkompagnerer sig selv på guitar og synger sine egne sange om ”Tankens magt”, om ”Tiggeren” og mange andre. Det lyder så gemytligt og rart, men tag ikke fejl. Pointerne har både bid og et fast greb, hvad enten hun tager livtag med tidens påtrængende emner eller det at være til. Således handler hendes vise ”Integration” om afstanden mellem mennesker, mens hun samlet med sine sange demonstrerer det modsatte: at verden ikke er større end den korte afstand mellem mennesker – og at sange netop er fortrinlige til at skabe den kontakt. En god pointe i en tid og en verden, der tørster efter anderledes og positive fortællinger. Iben er nu ved at indspille sin anden cd, og fremfører på festivalen også helt nye sange.
SONJA FRA SAXOGADE Vi viser 1. afsnit af serien fra 1968 (22 min.). Gæve standardvendinger som »Ja, ja, ja« og »Den er mægtig« blev mundheld i hele landet. For næsten 40 år siden blev tv-serien om ”Sonja fra Saxogade” et kæmpehit. Virkelighedens 3-årige Sonia (med i) møder Julie. De legede godt sammen, selv om de kom fra hver sin verden. Sonia boede sammen med sin mor og fire andre søskende på næsten ingen plads, mens Julie, der var datter af tv-forfatter og instruktør Jytte Hauch-Fausbøl, havde masser af plads. Pigerne blev veninder, og det inspirerede forfatteren til tv-serien om Sonja og alle hendes genvordigheder. Sonia fik selv hovedrollen, og datteren Julie spillede med i serien som Sonjas veninde. Tv-serien stammer fra en tid, længe før ord som byfornyelse fandtes. En tid hvor Vesterbro var uden gårdsaneringer, væresteder og café latte. Det er fascinerende tilbageblik på en tid og en bydel, der på både virker rar og medmenneskelig, men som også var rå og direkte. Alene det de siger til hinanden er en fryd at lytte til i dag. Det er ikke for sarte sjæle. Det er sjov og ballade med rigtige mennesker, rigtige problemer og stærke kvinder - vi er jo i 1968. (Kilde: Berlingske Tidende, 3.6.2007). Tilrettelæggelse: Aase Schmidt. Manuskript & instruktion: Jytte Hauch-Fausbøll. Fotograf: Bjørk Aabech. Medvirkende: Jytte Abildstrøm (Norma), Bodil Udsen (Mutter Fit), Sonia Maria Sander Jacobsen (Sonja).
JYTTE ABILDSTRØM fortæller om at være brobygger – og bygge broer. Måske starter vi alle ud som solister med ønsket om de store solistoptrædener, og så sker der noget, måske er det livet, der kommer på tværs? Måske vågner vi op af drømme og forstår at den egentlige udfordring ligger i det kollektive – i det fælles? Måske sejler vi tilmed fra ø til ø, indtil vi opdager at der skal bygges broer, og hvis ingen andre gør det, må vi selv til det. Jytte Abildstrøm er brobygger mellem det alternative og det etablerede. På mange områder. Men først og fremmest klima-aktivist eller rejsende i vedvarende energi, såvel i det åndelige som i det fysiske. Det er ikke nok at have det i ånden, man må også have det i hånden. Sonjas mor i Saxogade, Norma – med franskbrødshåret, står stærkt printet i den fælles bevidsthed. Senere blev ”Norma” alias Jytte Abildstrøm teaterdirektør på Riddersalen og var det frem til 2009. Riddersalen var klimaambassadør med eget væksthus og muldtoilet. Filmen ”Flyvende farmor”(2001) opsummerer på mange måder den ukuelige livslyst og entusiasme, som hun bringer med sig. For man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerningerne. I dag rejser hun stadig rundt og holder foredrag, når hun ellers gider.
Kl. 18.00-19.00:
Spisning.
Kl. 19.00-21.00:
FLYVENDE FARMOR (Wikke & Rasmussen, 2001 - 76 min) En ung pige tager sammen med sin lidt tossede farmor, spillet af Jytte Abildstrøm, ud for at finde farfaren, spillet af Dario Campeotto, der forsvandt med sin postflyver mange år forinden. Turen er sjovere end forventet, da farmoren har det med at se farfaren for sig i tide og utide. På turen møder de mange forhindringer, som farmoren løser uden problemer. I filmen medvirker bl.a. Daimi, Lone Kellermann, Sissel Kyrkjebø, Peter Belli, Flemming (Bamse) Jørgensen, Jesper Langberg, Nicolaj Kopernikus, Peter Mygind samt Wikke & Rasmussen. Filmen modtog en Robert for bedste originale musik. Filmen er en musikalsk overflyvning hen over livet. Den er perlende som champagne og efterlader en let opstemthed. Det håber vi også er den følelse som festivalen efterlader: en blanding af eftertænksomhed og opstemthed. Derfor må det være passende at afslutte festivalen med at invitere på et glas – og skåle for alle de fortællinger og livshistorier som vi har hørt og delt med hinanden i løbet af festivalens 9 dage.
- Ingen billetreservering. Ingen billetter. Ingen éntre. Alle er velkommen - men kom i god tid! -