Festivaltrailer: "Billeder af liv". Video & lyd: Thulla C. Wamberg, 2018.
Torsdag den 16. august 2018 kl. 19-21. Salonen, Østerbrogade 222, 2100 Østerbro AFRIKANSKE BILLEDER AF LIV Mød Knud Vilby, Hamdi Jama, Qaali Schmidt-Sørensen, Morten Ranum, Alfred Tamakloe og Khalid Albaih. Festivalarrangør og vært: Michael Svennevig Se programmet for de øvrige festivaldage: 1. dag, 10.8.2018 (Vesterbro) 2. dag, 11.8.2018 (Amager) 3. dag, 14.8.2018 (Vanløse) 4. dag. 16.8.2018 (Østerbro) og 5. dag, 19.8.2018 (Christianshavn) Facebook Festivalens podcast-kanal |
Program
Hvor er Afrika på vej hen? Forfatteren og debattøren Knud Vilby indleder med at fortælle om tro og optimisme, dynamik og hurtige ændringer, byudvikling mobiltelefoni og betaling, vækst, dynamik og kvinder. Men også om udfordringerne med fortsat høj befolkningstilvækst mange steder som sluger mange ressourcer. Om ønsket om migration til Europa - og om den betydning pengene fra diasporaer i Europa har. Alt sammen for at forsøge give et billede af den afrikanske kompleksitet. Bagefter skal vi med 27-årige Hamdi Jami tilbage til Somalia. Hamdi er født i Somalia og var der indtil hun var 4 år, efter 1½ i Kenya kom hun til Danmark i 1997 – som 6-årig. Men hvordan forberede man sig til at komme tilbage, hvilke tanker gør man sig forud for rejsen – og hvad er det så, der møder én, når man kommer derned. Hør Hamdis rejseberetning fra hendes første møde med Somalia, som voksen – lige hjemkommet derfra. Forfatteren Qaali Schmidt-Sørensen kom til DK som 20-årig, for 23 år siden, hvor hun flygtede fra borgerkrigen i Somalia. Sidste år var hun tilbage, og hun fortæller om det hun så, for hun troede at hun kom tilbage til noget hun kendte. Qaali har beskrevet sin vej til DK i ”På taget af dommedag” (CDR, 2008) og i ”Usynlige mennesker” (CDR, 2012) skildrer hun en række, hovedsagelig, kvindelige skæbner med rod i Somalier, der nu er spredt rundt i verden. PAUSE Kl. 20.15: Morten Ranum er ‘dansk’ forfatter og digter. For 15 år siden rejste han til Uganda for at bosætte sig der i to år. Det blev begyndelsen til mange rejser til ikke kun Uganda, men også Kenya, Tanzania, Mozambique, Marokko og Sydafrika, fordi der hele tiden meldte sig nye spørgsmål, undren og mere at forstå. I en performance blander Morten sine digte og fortællinger med refleksioner om mødet med den ‘anden’, det som ikke umiddelbart giver mening, og hvordan det har væltet hans tidligere verdensbillede og sønderrevet enhver forestilling om tilhørsforhold. Alfred Tamakloe er herboende ghanesisk freelance journalist og musiker. Han vil vise lysbiller og fortælle om betydningen af de ghanesiske begravelser. For i Ghana er det på mode at de døde bliver begravet i specielt designede kister, der signalerer den afdødes økonomiske status eller håndværksmæssige snilde. Derfor kan man komme ud for at familier begraver deres kære i en kiste formet som en ølflaske, en bil, en flyvemaskine, en fisk, ja selv kister formet som forskellige former for frugter eller grøntsager, ser man også. Den sudanske satiretegner Khalid Albaih er Friby-kunstner og derfor i DK de næste to år. Under Det Arabiske Forår fik Khalids tegninger en særlig stærk og mobiliserende betydning i Mellemøsten. På spørgsmålet om, hvor han kommer fra, svarer han: ”Jeg kommer fra internettet”, og forklarer: ”Jeg er født i Rumænien, voksede op i Sudan, studerede i Emiraterne og har undervist her og der og alle vegne. Så jeg ER fra internettet.” ”Hver gang jeg kontaktede en avis, blev jeg afvist, fordi mine tegninger var anderledes. De havde ingen tekst, intet sprog, netop fordi jeg ønskede at de skulle være internationale. Det endte med, at en redaktør bogstavelig talt sparkede mig ud med bemærkningen: ”De er ikke sjove!” og jeg svarede, at det var situationen heller ikke.” Khalid Albaih fortæller om sine satiretegninger og viser eksempler på dem. https://michaelsvennevig.weebly.com/billeder-af-liv.html Festivaltrailer:https://vimeo.com/270663580 FB: https://www.facebook.com/events/219374962185354/ Festivalens podcast-kanal: https://svennevig.podbean.com/ |