Festival om fortællinger & livshistorier 2.- 10. februar 2016
5. dag: Fredag den 6. februar 2016, kl. 16.00-21.00 på Betaniahjemmet:
Kl. 16.00-18.00:
Hvem skulle tro at døden kunne være så morsom? Hør et uddrag fra prologen til Margaret Edsons ”WIT”, hvor vi møder den kræftramte professor, der ikke kan undslippe sin udfordrer, døden, men til gengæld leverer et kraftfuldt og yderst kvalificeret modspil indtil det sidste. SUE HANSEN-STYLES spillede den altdominerende hovedrolle i Why Not Theatre Company´s meget roste forestilling på Bådteatret. Igen i forestillingen ”A Tender Thing”, samme sted året efter, der var en aldrende version af Romeo & Julie, måtte hun lade livet. Men Hvad er det som vi i mødet med døden har mulighed for at se – og er det virkelig nødvendigt at dø i hver forestilling?
ANNE HJÆLMSØ læser op og fortæller om sin novellesamling: "Det værste til sidst" (Byens Forlag, 2015). Anne er en ivrig deltager i debatten om ældres vilkår. Dette er Annes 3. udgivelse. Rosa gemmer på en æske fuld af stjålne piller. Storcharmøren Einars tricks preller af på de smukke kvinder – eller gør de? Et ægtepar forsøger at forberede sig på det, ingen af dem kan lide at sige højt: at en af dem snart bliver nødt til at fortsætte alene. Hvordan føles det, når kroppen er slidt op, demensen presser på, men sanser og drifter stadig er intakte? Og hvad stiller man op som pårørende til et menneske, der mistrives på plejehjemmet, men ikke har kræfter til at tage kampen op mod personalet? Det værste til sidst er noveller fra livets sidste fase. Umenneskelige fortællinger med menneskene i fokus. Et stille råb om hjælp, inden tiden rinder ud.
DAVID BLAZEK (fysioterapeut og pensioneret isdanser) i samtale med Michael Svennevig, med oplæsning af Rasmus Pold. ”Da jeg var 12 år, begyndte jeg at danse isdans og begyndte at danse med en pige. Efter revolutionen i 1989 i det daværende Tjekkoslovakiet, hvor alle grænserne åbnede sig i Østeuropa, og hvor man havde mulighed for at rejse ud, besluttede min dansepartner at hun ville rejse til England. Så stod jeg der alene og havde ikke tænkt mig at slutte med skøjteløb. Der var på det tidspunkt en tjekkisk skøjtetræner der var landsholdstræner i Danmark, og han mødte min træner i Tjekkiet, der fortalte at jeg manglede en partner, og så var der en pige i Danmark, der godt kunne tænke sig at lave isdans, men manglede en partner i Danmark – og så fik vi kontakt. Jeg anede intet om Danmark. Vidste bare at jeg skulle nordpå, og at der ville være koldt, og sikkert isbjørne. Et land fyldt med is og kulde, eskimoer og igloer. … Men alting var så anderledes. Jeg så folk på gaden med hår i forskellige farver og mærkelig påklædning. Dengang gik piger ofte i træningsbukser. Både til fest og skole. Det var helt utænkeligt for os… Jeg kom hertil i juni. Det var en fantastisk sommer, og vi var ved stranden. Det var første gang jeg så havet.” Uddrag fra Gammelbogens Gammelreportage af Michael Svennevig (Epigraf, 2014).
PERNILLE OVERØ fortæller: ”Dansen kommer af den måde man lever på. Det hjalp at leve med inderne og lære at lave mad med kvinderne og hente vand fra brønden sammen med dem. Det var ikke kun de timer om dagen, hvor jeg dansede. Ved at bo med familien og leve med i deres liv, hørte jeg de historier som de dansede i dansen. De siger at de ikke kan danse guderne. Det kan man ikke som menneske, men man kan danse skyggen af dem. Man kan også forsøge at nærme sig det guddommelige ved at danse det. At danse sig frem til det. Gennem dansen fortæller man historier om guderne, og man bruger det som et tilbedelsessprog. Det har præget alt det som jeg har lavet siden.” Uddrag fra Michael Svennevigs samtale med Pernille Overø fra ”Drømme og visioner, portrætsamtaler om at ville og kunne” Epigraf, 2011).
Kl.16.00-18.00:
Spisning.
Kl. 19.00-21.00:
Instruktøren SIDNEY LEXY PLAUT introducerer filmen ”Dark Samurai” (DK, 2014, 73 min). Filmen ligner ikke noget andet. Det er en mærkelig, underlig film, men også meget fascinerende film. Billederne er af næsten hypnotisk karakter. At det samtidig er instruktørens debutfilm gør det endnu mere utroligt. Filmen blev første gang præsenteret ved CPH DOX 2014 ved en lille intim visning i Biografen Gloria, hvor instruktøren indledte med at fortælle, at selv om det måske ikke umiddelbart så ud som om der var sammenhæng i filmen, var der det alligevel. Filmen udforsker de meget menneskelige og smertefulde processer, samuraien Miyamotos ødelagte sind gennemgår. Han er en mand, så nedbrudt og ødelagt, at alt han har tilbage af sig selv er et svagt minde om en lidenskabelig kærlighed.Ingen billetreservering - ingen billetter - ingen entré. Men kom i god tid!
- Ingen billetreservering. Ingen billetter. Ingen éntre. Alle er velkommen - men kom i god tid! -